Klubmester i 2013-2014-sæsonen

Posted by on Jun 10, 2014 in Resultater | No Comments

I fotoklubben er vi nu klar til at holde en velfortjent sommerferie ovenpå 2013-2014-sæsonen. Jeg var så heldig at opnå flest points for mine billeder fra hele sæsonen, og dermed blev jeg årets klubmester. En ære, som det har taget mig 7 års medlemskab af fotoklubben at opnå, så jeg er selvsagt glad for resultatet. Herunder ses et af sæsonens mange billeder, som har bidraget med points til mit samlede regnskab. Faktisk blev det nummer 1 i kategorien sort/hvide papirbilleder, så dermed vil jeg, ved den kommende generalforsamling, ikke blot modtage en vandrepokal for årets klubmesterskab, men også en for dette kategorivinderbillede. Det har været et godt foto-år for mig!

Steps

Steps

Nu med guldmedalje

Posted by on May 13, 2014 in Resultater | 2 Comments

Mit fotografi af Hans Nybo Jørgensen er ved Circuit Exhibition of Photography “Portrait 2014″ blevet tildelt en guldmedalje fra United Photographers International. Jeg er glad for anerkendelsen. Sådan ser medaljen ud:

UPI guldmedalje opnået for fotografiet af musikeren Hans Nybo Jørgensen ved Circuit Exhibition of Photography 'Portrait 2014'

UPI guldmedalje opnået for fotografiet af musikeren Hans Nybo Jørgensen ved Circuit Exhibition of Photography ‘Portrait 2014′

Flere antagelser i Serbien

Posted by on Apr 12, 2014 in Resultater | 2 Comments

Ved fotosalonen 1st Exhibition Malinik 2014 i Bor i Serbien fik jeg antaget 3 billeder. Billederne af Eddy Clearwater og Hans Nybo Jørgensen turde være bekendte, da de i forvejen har opnået antagelse på en efterhånden lang række fotosaloner, og jeg har jo ikke holdt mig tilbage med at fortælle vidt og bredt om det hver gang. For at det ikke skulle blive alt for kedeligt har jeg denne gang sendt et nyt billede med. Det har jeg kaldt ‘Bored’, men på trods af titlen er det også blevet antaget.

Flere antagelser i Serbien. Denne gang hos 1st Exhibition Malinik 2014 i Bor

Flere antagelser i Serbien. Denne gang hos 1st Exhibition Malinik 2014 i Bor

Antagelser i Serbien og i Bulgarien

Posted by on Apr 1, 2014 in Resultater | No Comments

Mine nomadebilleder rejste videre, og nu er det blevet til antagelser i både Serbien og Bulgarien. Resultaterne blev således:

Ved en fotosalon i Zajecar i Serbien blev ‘Domes’ og ‘Am Watt III’ antaget.

Ved en fotosalon i Paracin i Serbien blev ‘Am Watt III’ og ‘Eddy Clearwater’ antaget.

Ved en fotosalon i Aleksinac i Serbien blev ‘Classical Not’, ‘Eddy Clearwater’ og ‘Hans Nybo Jorgensen’ antaget.

Ved en fotosalon i Vidin i Bulgarien blev ‘Classical Not’, ‘Eddy Clearwater’, ‘Hans Nybo Jorgensen’ og ‘Am Watt IV’ antaget.

Antagelser i Serbien og i Bulgarien

Antagelser i Serbien og i Bulgarien

 

Flere antagelser i Tyskland

Posted by on Mar 25, 2014 in Resultater | No Comments

Igen har jeg været heldig at få nogle af mine omkringrejsende fotos antaget på fotosaloner rundt omkring. Denne gang på 3 fotosaloner i Tyskland i regi af German International DVF-Photocup 2014.

Billedet af Vadehavet blev antaget i Hessen. Billedet af Hans Nybo Jørgensen blev antaget i både Hessen og Baden-Württemberg. Billedet af Eddy Clearwater opnåede antagelse i både Hessen, Baden-Württemberg og i Niedersachsen.

Billederne er siden rejst længere sydpå. Mere herom senere…

Flere antagelser i Tyskland, herunder Hessen, Baden-Württemberg og Niedersachsen

Flere antagelser i Tyskland

5.-plads i fotoklubben og antagelse i Tyskland

Posted by on Mar 24, 2014 in Resultater | 2 Comments

Med billedet af havnekranerne opnåede jeg en 5.-plads i fotoklubbens månedskonkurrence i marts måned 2014. En placering, som jeg blev meget glad for, fordi billedet var noget af et eksperiment fra min side. Normalt gør jeg mindre ved mine fotos i efterbehandlingen, end jeg har gjort i dette tilfælde. Desuden var der rigtig mange gode billeder med i konkurrencen i denne måned.

Billedet har også opnået antagelse ved German International DVF-Photocup 2014 i Niedersachsen.

Cranes in Bremerhaven

Cranes

Antagelse i England

Posted by on Feb 24, 2014 in Resultater | No Comments

3 billeder har jeg fået antaget ved en engelsk fotosalon. Det er ved Bristol Salon of Photography 2014, som har antaget de to musikerbilleder af Eddy Clearwater og af Hans Nybo Jørgensen foruden af et af mine Vadehavsbilleder ‘Am Watt III’.

fået antaget på den engelske fotosalon: Bristol Salon of Photography 2014

3 billeder, som jeg har fået antaget på den engelske fotosalon: Bristol Salon of Photography 2014

Endnu flere antagelser i Italien

Posted by on Feb 23, 2014 in Resultater | No Comments

Det tager åbenbart ingen ende med antagelserne af de billeder, som jeg har til at cirkulere rundt derude for tiden. Nu har den italienske fotosalon 5. Trofeo Cittá di Montevarchi 2014 antaget 4 af dem. Jeg må erkende, at det begynder at blive en kende trivielt med disse opdateringer om antagelser, så jeg overveje at skifte nogle af billederne ud, så der enten bliver færre antagelser at skrive hjem om, eller også andre billeder at skrive om. Jeg er spændt på, hvordan det kommer til at gå, men jeg er selvfølgelig glad for resultaterne hidtil.

Disse billeder er blevet antaget ved den italienske fotosalon 5. Trofeo Cittá di Montevarchi 2014

Disse billeder er blevet antaget ved den italienske fotosalon 5. Trofeo Cittá di Montevarchi 2014

Flere antagelser i Italien

Posted by on Feb 22, 2014 in Resultater | No Comments

Jeg har stadig nogle billeder på rundtur i Europa, og nu har endnu en italiensk fotosalon (nummer 3 i rækken) antaget nogle af mine billeder. Det drejer sig denne gang om salonen 2. Trofeo il cassero 2014, som har antaget ikke færre end 4 af billederne. Sono molto soddisfatto!

Billeder antaget ved den italienske fotosalon 2. Trofeo il cassero 2014

Billeder antaget ved den italienske fotosalon 2. Trofeo il cassero 2014

Nye antagelser i Italien

Posted by on Feb 21, 2014 in Resultater | No Comments

To af de billeder, som jeg har i cirkulation rundt omkring, er blevet antaget ved endnu en italiensk fotosalon. Denne gang ved 2. Trofeo Francesco Mochi 2014. Jeg kan konstatere, at det er mine sort/hvide fotos, primært af musikere, som gør sig bedst ved diverse saloner. Denne gang er det billederne af Hans Nybo Jørgensen på saxofon og af Teatret Zone87, der spiller ‘klassisk’, der er blevet antaget. Jeg finder det interessant og lærerigt at deltage i disse saloner, for så får jeg et indblik i, hvilke billeder, der gør sig, og hvilke, der ikke gør. Desuden viser dommernes smag sig at variere lidt fra salon til salon. Det er sjovt at iagttage og deltage i.

Disse billeder er antaget på fotosalonen 2. Trofeo Francesco Mochi 2014 i Italien

Disse billeder er antaget på fotosalonen 2. Trofeo Francesco Mochi 2014 i Italien

Load More